Historie

Amaliegade og Frederiksstaden

Efter Svenskekrigen 1658-60 lod dronning Sophie Amalie anlægge en vidtstrakt have i denne bydel. Da man 1749 besluttede at opgive haven og i stedet projektere en ny bydel, kaldet Frederiksstaden, blev Amaliegade en realitet, lagt som den ene af de to gader, der skar hinanden i den fornemme slotsplads. I den vestlige ende fik “Det kongelige Hospital” (Frederikshospitalet) en rummelig plads ved gadens søndre side. Det centrale afsnit blev optaget af de fire palæer (Amalienborg), mens gadens ende mod Skt. Annæ Plads indeholdt de mindste matrikler. De fleste af grundstykkerne blev lange og smalle, hvilket igen blev retningsgivende for ejendommenes udformning: korte for- ogbaghuse, men lange sidehuse. Dette mønster kendes fra andre europæiske byer.

Frederik 5.s hofbygmester Nicolai Eigtved var hovedleverandør af tegninger til de palæer og borgerhuse, der skulle opføres. Seks af bydelens palæer og 12 af dens huse kan henføres til hans tegnestue. I andre tilfælde stod han for deres godkendelse. Formålet hermed var at sikre ensartet vinduesflugt og gesimshøjde, et typisk træk fra barokkens ideal om regularitet. Da Eigtved døde 1754, overtog Thurah opsynet med byggeriet og dermed også ansvaret for godkendelsen af facadetegninger til planlagte huse.

Ser man godt efter, har adskillige af Amaliegades huse en kordongesims i samme niveau, og det har sikkert været Eigtveds tanke, at de skulle danne et sammenhængende bånd og dermed understrege regelmæssigheden.

Amaliegade 26-36

cropped-800px-Amaliegade_set_mod_Groenningen.jpg

På matriklen lå oprindeligt en hospitalsbygning opført 1766-1769 i Louis-Seize-stil efter tegninger af Nicolas-Henri Jardin. I 1896 blev den nuværende beboelsesejendom opført af arkitekt Ole Boye (1856-1907). Boye er også kendt for bygninger i samme stil på Frederiksberg Allé samt Historicismens såkaldte trerammede frederiksbergvindue.

Amaliegade 26-36s karakteristiske dyrefrise under taget er malet af kunstneren Oscar Matthiesen (1861-1957), der bl.a. har skabt det store freskomaleri Den grundlovgivende Rigsdag af 5. juni 1915 i Fællessalen på Christiansborg.

Frisen på facaden i Amaliegade består af guldsmede, frøer, fisk, tigre og pingviner.

cropped-copenhagen-frederiksstaden-amaliegade-building-detail-tigers-birds-large.jpg

Skriv et svar